Rungstedgaard

Rungstedgaard er bygget i 1917 og har siden 1965 været ejet af Forsikringsakademiet, der har udviklet ejendommen til kursus- og konferencevirksomhed ved løbende om- og udbygninger gennem årene.

Anlægget ligger på en åben flade i en større, meget smuk park med storslået udsigt over Øresund.

Udover hotelfløjen, som ligger let hævet over det eksisterende terræn og vender ud mod søen, blev der også adderet en konferencefløj som er fysisk forbundet med hovedanlægget, og underordner sig dettes fremherskende tema med enkle, stramme bygningsvolumener og store, valmede tegltage.

Hotelfløjen, derimod, er fritliggende og trukket frem mod en lysning i parken, og er formet som en blid krumning, der skyder ryg mod hovedanlægget og favner naturen.

FAKTA

Type: Erhverv, Konferencecenter

Adresse: Rungsted Strandvej 107, Rungsted Kyst

Areal: 8.500 m2

Udført: 2010-2011

Bygherre: Forsikringsakademiet

Arkitekter: Lundgaard og Tranberg Arkitekter

Ingeniør: Alectia

Foto: Julie Kierkegaard AS